apportion
verb
əˈpɔːʃən
verb
1
to
decide
how
something
should
be
shared
between
various
people
[正式] 分配,分摊
It’s
not
easy
to
apportion
blame
(=say
who
deserves
to
be
blamed)
when
a
marriage
breaks
up.
婚姻破裂很难说是谁的错。
[+
among/between
]
Court
costs
were
equally
apportioned
between
them.
诉讼费由他们均摊。